Mallorca topper listen over danskernes charterfavoritter i sommerferien

Mallorca blev den mest populære charterdestination blandt Spies’ danske gæster i skolernes sommerferie. Cypern, Rhodos, Kreta og Gran Canaria fulgte efter på listen over de mest besøgte rejsemål.
Omkring 50.000 danskere rejste med Spies sydpå i løbet af sommerferien, og juli blev ifølge rejsebureauet den stærkeste juli nogensinde målt på omsætning. Flyene hos Spies’ eget flyselskab, Sunclass Airlines, havde en gennemsnitlig belægning på 99 procent, mens koncepthotellerne Sunwing, Ocean Beach Club, Family Garden og Sunprime havde en belægning på 97 procent.
”Charterferien står fortsat utrolig stærkt hos danskerne. Vi har haft en stærk sommer med rekordomsætning, fyldte fly og stor efterspørgsel på vores klassiske solrejser, ikke mindst til vores familie- og voksehoteller Sunwing, Ocean Beach Club, Family Garden samt voksenhotellerne i Sunprime-porteføljen,” siger Sofie Folden Lund, kommunikationschef i Spies.
En tendens i sommeren har været, at flere danskere har ventet længere med at bestille deres rejse. Da vejret i Danmark blev dårligere i begyndelsen af juli, steg salget af sommerrejser hos Spies med 80 procent på tre dage.
Spies oplever samtidig fortsat stor interesse for sensommerrejser i august og september, hvor mange rejsende uden skolesøgende børn søger mod varmere himmelstrøg.
Faktaboks:
- Mest populære charterdestinationer: Mallorca, Cypern, Rhodos, Kreta og Gran Canaria.
- Antal danske gæster: Cirka 50.000 rejste med Spies sydpå i skolernes sommerferie.
- Rekord: Juli blev den største juli i Spies’ historie målt på omsætning.
- Sunclass Airlines: Gennemsnitlig belægning på 99 procent i juli.
- Koncepthoteller: Sunwing, Ocean Beach Club, Family Garden og Sunprime havde 97 procent belægning gennem sommerferien.
- Hotelgæster: 14.000 danskere valgte et af Spies’ koncepthoteller – en stigning på 15 procent sammenlignet med sidste sommer.
- Sen booking: Salget af sommerrejser steg med 80 procent på tre dage, da det danske sommervejr blev mere ustadigt i begyndelsen af juli.
- Sensommerrejser: Interessen for rejser i august og september er fortsat høj.






Accepter kun nødvendige cookies